Back to top

Verdens Sødeste Mænd

Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? ’Verdens Sødeste Mænd’ er et ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.

Danmark er det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde. Her klarer kvinder sig godt på uddannelserne, skaber sig karrierer og kan endda kræve, at deres mænd tager en del af den barsel, der tidligere har hængt udelukkende på kvinderne. Men hvor stiller det de danske mænd? Og hvor stiller det især de bløde mænd, at kvinderne er fremadstormende, karriereorienterede og i gang med at overtage føringen i arbejdslivet - uden at give slip på deres position i hjemmet?

‘Verdens Sødeste Mænd’ er et ømt, humoristisk og kærligt gruppeportræt af en række af de bløde – og søde - mænd, der står desorienterede tilbage med et fald i status og vaklende selvværd. For vil landets ambitiøse kvinder overhovedet have de mænd, de har overhalet? Gennem tre generationer af mænd – den forelskede gymnasieelev, den arbejdsløse, humanistuddannede far og den pengefattige arkitekt – med fælles base i landets næststørste by Aarhus, fortæller filmen om ikke at være den største, om at tabe på både hjemme- og udebane, og om at føle, at man står stille, mens alle andre suser forbi. En humoristisk refleksion over kønnenes nye virkelighed og vores indlærte forestillinger om, hvad det vil sige at være en “rigtig mand”.

Fakta
Original titel: 
Verdens Sødeste Mænd
Produktions år: 
2025
Spillelængde: 
77 min
Genre: 
Dokumentarfilm
Instruktør: 
Josefine Exner & Sebastian Gerdes
Manuskripforfatter: 
Josefine Exner & Sebastian Gerdes
Producer: 
Mathilde Hvid Lippmann
Co-producer: 
Emil Johnsen
Fotograf: 
Fotograf: Josefine Exner Øvrige Fotografer: Sebastian Gerdes, Peter Sørensen & Kasper Heden
Klippere: 
Ania de Sá & Cecilie Marie Damsgaard
Lyd: 
Lyddesigner: Nicolas Vetterli Mix: Mathias Dehn Middelhart
Musik: 
Christian Balvig
Grafik: 
Nils Atle
Produceret i samarbejde med: 
GotFat Productions
Kontakt
Andre forespørgsler: 
hello@madeincopenhagen.dk