Back to top

Nyheder

MADE IN COPENHAGEN SØGER EN TEKNISK PRODUKTIONSASSISTENT – ER DU VORES NYE KOLLEGA?

made in copenhagen er et af Danmarks førende produktionsselskaber indenfor dokumentarfilm. Vi fortæller stærke historier fra virkeligheden i Danmark og den store verden omkring os. Se mere om os her på vores hjemmeside: http://www.madeincopenhagen.dk

Om jobbet
Som teknisk produktionsassistent hos made in copenhagen vil du både have tekniske ansvarsopgaver og skulle assistere i diverse produktionsrelaterede opgaver. Dine arbejdsopgaver vil derfor være meget alsidige, dog særligt funderet i vores tekniske arbejdsgang hos made in copenhagen:
• Transcode materiale efter optagelser og sørge for back up af harddiske og råbånd
• Assistere i generel post produktion herunder stå for teknisk håndtering af materiale til klip, f.eks. at synke ekstern lyd med billede
• Assistere ved filmpremiere og andre events
• Assistere ved ansøgning til filmfestivaler og håndtering af de film som turnerer på filmfestivaler
• Assistere ved produktion herunder optagelser, lave research, indhente tilladelser, licenser m.m.
• Diverse produktionsassistent relaterede opgaver på kontoret som at koordinere internt og eksternt optageudstyr, dvd-salg i shoppen, transskribering, booking af flyrejser, hotel m.m.

Vi lægger vægt på, at du:
• Har nogen erfaring med- og interesse for filmproduktion
• Har interesse samt forståelse for teknik og ikke er bleg for at sætte dig ind i de tekniske processer og opgaver, du endnu ikke kender til
• Er organiseret og går praktisk til værks
• Har kørekort
• Og mest af alt, at du generelt ikke er bange for en udfordring, er glad og har god energi

Der er til at starte med tale om en tidsbegrænset ansættelse fra d. 1. oktober 2019 til d. 29. marts 2020 med mulighed for forlængelse, men er du den rette kandidat, rykker vi os gerne i din retning. Det er som udgangspunkt tænkt som en fuldtidsstilling på 37 timer, dog kan dette justeres efter gyldigt behov. Løn efter aftale og kvalifikationer. Samtaler afholdes i sidste halvdel af september og tiltrædelse d. 1. oktober eller hurtigst muligt herefter.
Send din ansøgning inkl. et CV til hello@madeincopenhagen.dk senest mandag d. 16. september 2019.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Spørgsmål kan rettes til hello@madeincopenhagen.dk